Bella Ballou startede som en drøm. En drøm om at skabe et produkt, som var unikt, personligt og eksklusivt med et stærkt grafisk DNA, til kvinder i alle aldre. Teamet bag Bella Ballou er kreative af natur og har arbejdet med design og grafiske linjer hele livet. De har rejst og boet i Kina i flere år, og blev optaget af den fascinerende proces det er at udvinde silke, lige fra den lille og ubetydelige silkelarve til den fantastiske silke metervare, og senere har Bella Ballou udvidet sortimentet med mange andre skønne kvaliteter, altid i de bedste naturmaterialer.
Bella Ballou kombinerer gamle traditioner og klassisk håndværk med smukke moderne designs og grafiske motiver. Bella Ballou tørklæder er trykt i hånden og silketørklæderne er syet op med håndrullede kanter på traditionel vis. For at fuldende oplevelsen kommer alle Bella Balllou tørklæder i en eksklusiv gaveæske, hvilket samtidtig gør dem til en god gaveíde.
Fuldend dit outfit med et Bella Ballou tørklæde
I begyndelsen lavede Bella Ballou tørklæder ud fra et ønske om at skabe noget som kunne give et hvert outfit et pift af lidt luksus og kant. Mange går afslappet klædt, men elsker et strejf af farver, unikke print og skønne materialer, f.eks. sat sammen med et par jeans og en enkel t-shirt om sommeren, en skjorte, en habit jakke eller en varm strik om vinteren. Her er Bella Ballou helt perfekt til at fuldende looket.
Bella Ballou er også tasker, indkøbsnet og paraplyer
Udover tørklæder i mange forskellige designs og kvaliteter, har Bella Ballou med tiden udvidet kollektionen med andre produkter som clutches, shoppers, tasker, punge, strømper, indkøbsposer, indkøbsnet, paraplyer, regnslag, hatte og meget andet. Alt sammen produkter, som fortæller en historie i printet fra det farverige og grafiske univers. Bella Ballou samarbejder med dygtige skandinaviske grafikere om hele tiden at udvikle nye smukke prints, ud fra de trends de ser i modebilledet og i mødet med forskellige mennesker og kulturer rundt om i verden.
Bella Ballou er ikke én stil eller ét look, men et unikt, kreativt og farverigt udtryk til kvinden, som elsker livet, den lille ekstra detalje og muligheden for at skille sig ud.