Samsonite har designet kufferter, rygsække og tasker i de sidste 110 år. Samsonite er førende, når det gælder innovation, design og nye materialer. Det fokus vil de også have i kommende årtier, hvor Samsonite vil fortsætte med at udvikle løsninger, hvor den rejsende får endnu lettere, stærkere og mere miljøvenlige produkter.
Samsonite blev grundlagt i 1910, og har siden fremstillet kufferter og tasker i absolut topkvalitet. Hos Samsonite er funktionalitet og innovation i højsædet. Så når du køber en kuffert, trolley, kabinekuffert eller andet fra mærket, kan du være sikker på, at der er tænkt over alle detaljer, og at din kuffert eller rygsæk er lavet så praktisk som muligt. Kufferter fra Samsonite er kendt for at være meget solide og holdbare.
Du finder et meget bredt udvalg af kufferter fra Samsonite hos NEYE, f.eks. de populære modeller Proxis, Essens og S.cure. Sortimentet favner alt fra de store kufferter til de mindre kabinekufferter, vis størrelse og mål lever op til håndbagage reglerne på fly. Du finder altså kufferter og tasker, som passer til ethvert behov, uanset om rejsen er kort eller lang. Med en Samsonite kuffert vælger du et produkt, du kan være sikker på holder i mange år. Det samme gælder selvfølgelig for en Samsonite computertaske eller rygsæk.
Samsonite har et kæmpe udvalg af både tasker, håndbagage kufferter og store kufferter. Blandt hard case kufferterne finder du populære kollektioner som Proxis, S. Cure, Stackd, Essens, Orfeo og Lite Shock. Samsonite Lite Shock serie er letvægtskufferter i det stærke curv materiale.
Skal kufferten være blød, så er soft case kufferter som Anafi, Airea og Respark nogle sikre valg. Se også de lækre rejsetasker på hjul Securipak Duffel og Ecodiver duffel bags, der findes i forskellige modeller og størrelser. Du kan med andre ord være sikker på at finde en bestseller kuffert, uanset om du søger en kuffert til den store rejse, den lille getaway eller en trolley til forretningsrejsen.
I Samsonites store udvalg finder du også mange toilettasker, selvfølgelig i et stilsikkert og funktionelt design. Mange af dem er designet til kuffertserierne, så de matcher, f.eks. Ecodiver, Respark samt Stackd beauty cases og toilettasker. Til børnene har Samsonite også et skønt udvalg, f.eks. de søde Happy Sammies Eco toilettasker.
Du finder også et bredt udvalg af rejsetilbehør fra Samsonite. Shop f.eks. en nakkepude, pengekat, kuffertrem eller de populære pakkerposer, der kan organisere indholdet i din kuffert, rygsæk eller taske.
Favorit kufferter fra Samsonite
I modsætning til tasker, hvor mange bestsellers bliver udfordret af nye modeller, der følger de seneste trends, så ser vi på kuffert scenen nogle modeller, der forbliver kundernes favorit år efter år. Her vil vi særligt fremhæve kuffert modellerne:
Samsonite S'Cure: Hardcase spinner med fire støjsvage dobbelthjul, der kan dreje 360 grader, som giver optimal bevægelse og nem transport af kufferten. Kufferten har TSA lås samt indvendige stropper til at holde bagagen på plads. Dine ting i den øverste del af kufferten holdes på plads af en stor lynlås lukning. Den er fremstillet af Flowlite som er en revolutionerende ny polypropylen-blanding, kendt for at være ekstra holdbar. Kufferten trækkes i det stærke trækstativ i flere trin og har to bærehåndtag, et for oven og et i siden. Den har et smart integreret adressetag så du nemt kan kende din kuffert. Kufferten lukkes med klik-lås i stedet for lynlåse som øger sikkerheden. S'Cure er produceret i Europa og kommer med 5 års garanti fra Samsonite. Denne kuffert model findes i størrelserne 75 cm (4,6 kg.), 69 cm (4,2 kg.) og kabinestørrelsen 55 cm (2,9 kg.)
S'Cure DLX serien er Premium versionen, skabt med et af Samsonites letteste materialer. Kuffert serien er robust og har gennemtænkte detaljer som softtouch hjul og et mere avanceret bærehåndtag. Kufferten har en praktisk indretning med et krydsbånd, en dragtpose, en vådrumslomme samt sidelomme. S' Cure DLX har ligeledes 4 manøvredygtige hjul for komfortabel transport og findes i de 3 standard kuffertstørrelser og kommer naturligvis også med 5 års garanti.
Computertasker fra Samsonite
Samsonite har også et stort udvalg af computertasker i alle mulige afskygninger. Her på siden finder du modeller som Vectura, Openroad og Spectrolite samt den lidt mere feminine computertaske Workationist. Du kan både få computertasker med hjul på eller som en rygsæk. Se alle computertasker og rygsække her.
Samsonite reparation og global garanti
Produkter fra Samsonite testes grundigt, så man kan være sikker på, at de lever op til den høje standard. Hvis der opstår et problem med dit Samsonite produkt og problemet skyldes materiale- og fabrikationsfejl, vil Samsonite efter eget skøn enten reparere eller erstatte produktet i henhold til gældende garantivilkår og betingelser. Garantien gælder dog kun for den første køber/gavemodtager af produktet og garantiens varighed vil være angivet på garantibeviset, der følger med produktet. Garantien dækker kun fabrikationsfejl, og ikke skader, der opstår som følge af forkert brug (såsom transport af usædvanlige ting), forsømmelighed, uheld, skrabeskader, ekstreme temperaturer, opløsningsmidler, syre, vand, normal slitage eller transportskader af f.eks. flyselskaber.
Samsonites garanti er global, hvilket betyder, at du kan få dit Samsonite produkt repareret i et hvilket som helst af Samsonites servicecentre i verden. Du skal dog selv dække alle omkostninger ved transport/forsendelse af produktet til et af servicecentrene, som du finder på Samsonites hjemmeside.
Samsonite om bæredygtighed
Deres globale strategi ”Vores ansvarlige rejse" viser virksomhedens mål frem til 2030. Fra hvordan deres produkter bliver fremstillet, til hvordan de kan holde. Men også ift. hvad de gør for at reducere deres indvirkning på planeten, i samspil med deres medarbejdere, samarbejdspartnere og samfundet omkring dem. Deres øgede engagement omkring bæredygtighed og konstante fokus på innovation er med afsæt i, at Samsonite ønsker at bidrage til en fremtid, som alle kan være en del af. Læs mere om Samsonite og bæredygtighed her.