November 2020: 1.328.000 kroner

Endnu engang har NEYE-Fonden doneret til kræftforskning – denne gang 1.328.000 kroner i november måned. Donationen blev fordelt til fire forskere indenfor områderne: Immunterapi, DNA-beskadigelse, genmutation og hjernehindekræft.

278.000,- til forskning i genmutationers betydning for kræft

Overlæge, MD, PhD Maria Rossing ved Center for Genomic Medicine, Københavns Universitets Hospital:


Mange kræfttyper opstår på grund af mutationer i gener, som koder for de allervigtigste byggesten i DNA-reparationssystemet. Disse gener findes hyppigt muteret hos bl.a. bryst-, ovarie- og prostatakræftpatienter og da det kan have afgørende betydning for en målrettet kræftbehandling, undersøges flere og flere patienter for medfødte mutationer. Desværre er det ofte ikke muligt at afgøre om de mutationer man finder, er årsag til kræften hos den enkelte patient. Vores projekt vil introducere en ny tilgang, hvor vi vil anvende funktionelle laboratorietests til at bestemme om en mutation hos en kræftpatient er godartet eller sygdomsfremkaldende. Vi er allerede i gang med at teste metoden, og med bevillingen fra NEYE-Fonden kan vi udvide forskergruppen med en ph.d.-studerende. Vi håber at projektet vil kunne bidrage til at endnu flere kræftpatienter på sigt kan få en præcis diagnose og en effektiv, målrettet behandling”.

400.000,- til forskning i kræftcellers respons på DNA-skader

Postdoc Julian Spies ved Københavns Universitet:


Den genetiske information i vores celler lagres i store DNA molekyler, som er tæt pakket og beskyttet i kromosomerne. For at adgang til disse oplysninger, skal DNA kopieres til RNA, hvorefter RNA oversættes til proteiner. Hvis cellens DNA beskadiges, registrerer specialiserede proteiner det beskadigede DNA og indleder det såkaldte DNA-skaderespons, som alarmerer cellen og koordinerer reparationen af ​​DNA-læsionen. For nylig viste det sig, at ikke kun proteiner, men også RNA, spiller en vigtig rolle for at cellen kan registrere beskadiget DNA. Vi forstår imidlertid endnu ikke hvordan RNA kommunikerer med proteiner ved DNA-læsioner og hvilke proteiner, der aktiveres gennem RNA. Desuden kender vi ikke hele spektret af proteiner, der er involveret i etableringen af processen. Ved NEYE-Fondens økonomiske støtte til dette projekt, vil jeg foretage en mikroskopibaseret screening for at identificere nye RNA-bindende proteiner, som er involveret i RNA-afhængig aktivering af DNA-skaderesponset.

De fleste kræftformerer kendetegnet ved en høj frekvens af DNA-beskadigelse og samtidig udviser de øgede niveauer af RNA hybridiseret til DNA. Det er netop sådanne hybridiserede RNA-molekyler som vi tror gør det muligt for kræftceller til at iværksætte et effektivt respons på DNA-beskadigelse og dermed overleve trods alvorlige DNA skader. Ved at identificere proteiner, der medierer den rolle som RNA spiller i DNA-skaderesponset, håber vi på at identificere proteiner der i fremtiden kan bruges som biomarkører til diagnostik af kræft og som mål for udvikling af ny former for kræftbehandling”.

500.000,- til forskning i immunterapis virkning i forbindelse med motion

Vicedirektør, PhD og Professor Per Thor Straten ved Nationalt Center for Cancer ImmunTerapi og Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital samt Afdelingen for Immunologi og Microbiologi, Københavns Universitet

Immunterapi er en meget vigtig behandling af kræftsygdomme; en behandlingsform som for nogen patienter fører til, at de helbredes for deres ellers dødelige sygdom. Desværre er der også patienter, der ikke har gavn af behandlingen. Det er derfor vigtigt, at den forbedres, så flere kan få gavn af immunterapi og dermed måske helbredes. Immunsystemets celler – især T og NK celler - er i stand til at slå kræftceller ihjel. Fra undersøgelser af patienters kræftknuder ved vi, at kræftknuder, hvori der er mange T celler og NK celler, har en større chance for at få gavn af immunterapi. I laboratorieforsøg har vi vist, at motion fører til mobilisering af netop immunsystemets T og NK celler, som finder hen til kræftknuder og infiltrerer ind i knuden; her slår de kræftceller ihjel, og hæmmer derved kræftknudens vækst. Motion i mennesker fører også til mobilisering af immun-celler, og vi har nu startet et klinisk forsøg (under navnet HI-AIM), hvor patienter vil gennemgå et 6 uger langt træningsprogram samtidig med, at de modtager immunterapi. Der skal indgå i alt 70 patienter med lungekræft, og vi vil undersøge et stort antal blodprøver og biopsier taget fra patienterne under forsøget, for at finde ud af, om vi opnår det vi ønsker: at immunsystemets celler mobiliseres og at flere T og NK celler vil finde vej til patientens kræftknude og medvirke til, at patienten får gavn af behandlingen. Vi håber således at kunne føre bevis for øget immun-celle infiltration i kræftknuder pga. motion. Det vil være et stort gennembrud og forbedre behandlingen af kræftpatienter med immunterapi – til gavn for patienter, pårørende og samfundet i almindelighed.

Projektet sker i et samarbejde mellem Nationalt Center for Cancer ImmunTerapi, Afd. for kræftbehandling, Afdeling for Fysio-og Ergoterapi, samt Kirurgisk Klinik - alle ved Herlev Hospital”.

150.000,- til forskning i hjernehinde-kræft

Læge og PhD-studerende Andrea Maier ved Neurokirurgisk Klinik og Patologiafdelingen, Rigshospitalet:


Kræft i hjernehinden er en sjælden og uudforsket sygdom. Vi mangler viden om hvordan godartede svulster i hjernehinden kan udvikle sig til egentlige kræftknuder, selv efter mange år.

Vores projekt forsøger at angribe områder af kræftforskningen, der gennem erfaringer fra andre kræfttyper har vist sig at give udfordringer, hvis disse områder ikke bliver afklaret: Vi vil undersøge forskelle fra første kræftknude til næste kræftknude hos samme patient, geografien i selve kræftknuden og undersøge patienternes funktionsniveau gennem det langstrakte forløb.

Formålet er at finde nogle nøglemarkører der adskiller de godartede svulster fra de ondartede og lære om de biologiske forandringer der sker i dette skift.

Projektet vil med sikkerhed skabe ny viden om patienter med kræft i hjernehinden, da man ved relativt lidt om mekanismen bag sygdommen og patienternes forløb”.