Oktober 2015: 10 millioner kroner

NEYE-Fonden, som ejer alle NEYE kædens butikker, donerer endnu en gang 10 millioner kr. til et nyt kræftforskningsprojekt ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København.

Oktober 2015: 10 millioner kroner

CEO Camilla Raffnsøe, som står i spidsen for NEYE, og den snart 40 år gamle NEYE-Fonden, har i tæt samarbejde med fondens lægefaglige bestyrelsesmedlem og den øvrige fondsbestyrelse fundet frem til det kræftforskningsprojekt, som skal nyde godt af de 10 mio. kr. som NEYE-Fonden uddeler den 5. oktober 2015 på baggrund af NEYEs positive driftsresultat i 2014.

De mange penge går til den canadisk fødte professor Stephen Cohen ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Stephen Cohen forsker i kræftformer, som opstår i epitelceller, der findes i bl.a. huden, brystet og tyktarmen. Stephen Cohen har en imponerende videnskabelig karriere bag sig og er indstillet på baggrund af en uvildig international og national bedømmelse. Han er dansk gift og har været bosiddende i Danmark siden 2013.

Læs mere om projektet

Pressemeddelse