November 2023: 1.868.071 kroner

”Projektet tager udgangspunkt i brystkræft, men vil på sigt have relevans for andre kræfttyper”

En kræftpatients kræftceller er ikke ensartede. Individuelle celler kan have forskellig respons på kemoterapi og hormonterapi, samt varierende evne til at lave metastaser. Personlige funktionelle drug screen-undersøgelser kan teste hvilket medikament, der har den bredeste virkning på en patients kræftcelle-populationer uden for kroppen, og kan dermed hjælpe onkologer med at vælge den optimale behandling på et givent tidspunkt. 

Præcisionen af sådanne personlige drug screen-undersøgelser afhænger imidlertid i høj grad af den korrekte fortolkning af såkaldte bright field mikroskopi-billeder. Ofte aflæses resultaterne på en måde, der kan overse forskelligheder i mindre celle-subpopulationers respons. Moderne Computer Vision metoder (dvs. artificial intelligence, ‘AI’ brugt på billeder) har igen og igen demonstreret, at computere kan matche og til tider overgå menneskers evne til at genkende komplicerede mønstre og objekter i billeddata. 

Desværre bruges denne teknologi sjældent i kræft- og cellebiologi-sammenhænge, idet forskere fra computer science- og cellebiologi-felterne sjældent interagerer. Som konsekvens mangler forskere inden for computer science generelt forståelse for, hvilke cellebiologiske problemer, der mangler løsninger, og omvendt mangler celle-biologerne forståelse for hvilke AI metoder, der kan benyttes til at adressere biologiske spørgsmål. 

Det ansøgte projekt har netop dette sigte: At computer scientists og cancer-cellebiologer sammen designer de præcise eksperimenter og benytter de med særligt egnede humane cellelinjer, der skal til, for at lave træningsdata, som kan træne en kraftfuld AI model til at genkende vævs-fænotyper, der tyder på malign cancer i patient-celler i personlige funktionelle drug screens. Som en ekstra styrke vil modellen lære fra både den rumlige og tidslige dimension af billed-dataen, hvilket endnu ikke er sædvane. Projektet tager udgangspunkt i brystkræft, men vil på sigt have relevans for andre kræfttyper. 

”Der er et stort behov for udvikling af nye behandlingsmetoder, der sigter mod at kombinere forskellige behandlinger i patienter”

I sin første publikation som hovedforfatter har Ph.d. studerende Nanna Skeltved påvist, at kræft kan kureres ved hjælp af et malaria-protein koblet til et immun-aktiverende antistof. Dette kan lade sig gøre, fordi langt de fleste kræftceller har det sukkerstof på overfladen, som malaria parasitten binder til.

Sammenhængen er at moderkagen, hvor parasitten kan binde, udvikler sig meget hurtigt, hvilket også er tilfældet for de fleste kræftformer. Således kan vi målrette og aktivere immunsystemets T celler til at angribe kræftceller. Disse bi-specifikke antistoffer har stort potentiale inden for kræftimmunterapi, fordi de målretter behandlingen, hvilket reducerer mængden af bivirkninger.

Det vi har fået midler fra NEYE-Fonden til er at arbejde på at omsætte proteinet til et produkt bestående af mRNA for at forenkle og reducere produktionsomkostningerne, mindske risikoen for stabilitetsproblemer og potentielt opnå bedre indtrængen i tumorer. 

Der er et stort behov for udvikling af nye behandlingsmetoder, der sigter mod at kombinere forskellige behandlinger i patienter. Derfor vil vi også inddrage aktivering af antigen-præsenterende celler i immunsystemet. Vi håber at kunne vise, at den rette dosering af en kombinationsbehandling vil reducere antallet af behandlinger og mængden af aktivt stof for at undgå bivirkninger, begge til fordel for patienten. 

Projektet ligger i forlængelse af et Novo Nordisk Fonden Tandem projekt, som undersøger behandling af tarmkræft. Her kan immunaktivering foretages som præoperativ behandling. Dette vil potentielt give en ideel løsning for patienter med høj risiko for at udvikle metastatisk sygdom efter kræftkirurgi.

”Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt danske mænd, og antallet af nye diagnoser forventes at stige”

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt danske mænd, og antallet af nye diagnoser forventes at stige i takt med den aldrende befolkning. Formålet med dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, er at forbedre og skræddersy behandlingen af patienter med klinisk lavrisiko for prostatakræft. 

Disse patienter tilbydes ofte aktiv overvågning i stedet for indgribende behandling for at mindske behandlingsrelaterede bivirkninger såsom inkontinens og impotens. Imidlertid overgår 30% alligevel til operation inden for 4 år, hvilket tyder på, at nogle patienter, hvis prostatakræft klinisk vurderes som lavrisiko, er underbehandlede i aktiv overvågning. Manglen på værktøjer til at identificere, hvilke patienter der sikkert kan være i aktiv overvågning, udgør et stort klinisk problem, og der er behov for nye metoder til at skræddersy aktiv overvågning.

I et forstudie fandt vi, at klinisk lavrisiko tumorer molekylært kan opdeles i to undergrupper med forskellig grad af sygdomsaggression. I dette projekt vil vi udvikle en molekylær risikosignatur, der kan identificere disse undergrupper og hjælpe med at træffe det rigtige behandlingsvalg. Dette vil vi opnå ved at undersøge genudtrykket i kræftceller samt celler i det omkringliggende mikromiljø i tumorer af forskellig aggressivitet.

Den molekylære risikosignatur har potentialet til at identificere patienter, hvis overvågning sikkert kan nedtrappes, dem hvis overvågning kræver optrapning, og dem, som har bedst af indgribende behandling med det samme. Dette projekt er det første skridt mod mere skræddersyede behandlingsvalg for patienter med klinisk lavrisiko prostatakræft.

”Formålet med denne forskning er, at flere kvinder med æggestokkræft opspores og behandles tidligere i sygdomsforløbet”

Kan vi blive bedre til at finde kvinder med æggestokkræft tidligt?

Forskningsprojektet ”Diagnosticering af OvarieCyster – DOC studiet” skal være med til at sikre, at kvinder med ondartet æggestokkræft opdages og behandles tidligere. Forskningsprojektet har til formål at undersøge og udvikle forbedrede metoder til at konstatere æggestokkræften på et tidligere sygdomsstadie samt adskille fra kvinder med godartet sygdom i æggestokken med større sikkerhed. Derved kan vi sikre den bedste behandling for begge patienttyper. 

Forskningsprojektet er støttet af NEYE-Fonden og Kræftens Bekæmpelse og forventes at kunne bidrage til, at flere kvinder med æggestokkræft opspores og behandles tidligere samtidig med, at færre kvinder med godartet sygdom udsættes for unødvendig kræftbekymring eller håndtering på højt specialiserede afdelinger.”

”Hos op imod hver 10. kvinde, der får konstateret brystkræft, skyldes sygdommen en arvelig genvariant”

Hos op imod hver 10. kvinde, der får konstateret brystkræft, skyldes sygdommen en arvelig ændring i et gen, også kaldet en genvariant. På nuværende tidspunkt er det kun muligt at identificere den tilgrundliggende genvariant i under halvdelen af arvelige tilfælde af brystkræft pga. manglende viden.

Dette forskningsprojekt, støttet af NEYE-Fonden, har til formål at identificere nogle af disse ukendte arvelige genvariationer. Projektet omfatter en analyse af hele arveanlægget fra 100 kvinder med brystkræft af oplagt arvelig karakter, men hvor man ikke har kunnet identificere den tilgrundliggende genvariation. Ud fra analysen vil vi undersøge, om vi kan pege på nye gener som årsag til brystkræften. 

Når man kender den tilgrundliggende genvariation, kan lægen tilpasse behandlingen til den enkelte patient, hvilket kan forbedre behandlingsresultaterne og minimere bivirkningerne. Det vil herudover være muligt at undersøge, om beslægtede personer bærer den arvelig genvariation og dermed er i øget risiko for at udvikle brystkræft. Viser dette sig at være tilfældet, kan de tilbydes forbyggende behandling og øget kontrol med henblik på tidlig opdagelse af en eventuel kræftknude.

Vi håber således, at dette projekt kan bidrage til at forbedre behandlingen af brystkræftpatienter og øge mulighederne for forebyggelse af brystkræft hos deres pårørende.