Knap 294.000 danskere lever med en kræftsygdom, og hver eneste dag dør 42 af dem. NEYE-Fonden har haft det som sin mærkesag gennem mere end 40 år at donere NEYE-butikkernesoverskud til kræftforskning. I år deler fonden 5,6 mio. kr. ud på flere mindre donationer, der betyder, at flere forskningsområder og dermed forskere får glæde af overskuddet.
"Hver tredje dansker bliver i dag diagnosticeret med den sygdom, som desværre er skyld i, at 15.400 danskere mister livet hvert år. Kræft skal ikke alene bekæmpes med kemo, men også med vigtig forskning. Derfor er vi hos NEYE stolte af, at butikkernes overskud bidrager med mere viden om kræft og nye metoder, der skal bekæmpe flere kræftsygdomme," siger Camilla Raffnsøe, CEO hos NEYE og NEYE-Fonden.
Mange mindre donationer gør en stor forskel
NEYE-Fonden har traditionelt set doneret et større millionbeløb til en prominent forsker hvert år, men i år har fonden valgt en anderledes tilgang til uddelingen af donationen, som skal bidrage til forskning i flere kræftområder:
"I år har vi besluttet at uddele 5,6 mio. kr. til kræftforskning fordelt mellem flere forskere i hele landet, fordi vi gerne vil støtte lokalt i de områder, hvor vi også har butikker. Det er jo vores kunder og det daglige arbejde i butikkerne, der overhovedet gør donationerne mulige. Vi ønsker at gøre en forskel ved at støtte de lokale forskerenheder og deres vigtige projekter og på den måde skabe resultater til glæde for alle," siger Camilla Raffnsøe.
Læs mere om nogle af de projekter, der støttes af NEYE-Fondens donationspulje på 5,6 millioner kroner i oktober 2019:
- Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Bjerggaard Jensen, Aarhus Universitetshospital, Urinblærekræft
- Professor, overlæge Bjarne Winther Kristensen, Odense Universitetshospital, Hjernekræft
- Afdelingslæge, PhD Søren Møller, Rigshospitalet, Hjernekræft
- MD, PhD, DMSci Barbara Malene Fischer, Rigshospitalet, Lungekræft
- Reservelæge, PhD-stud. Mette Mouritzen, Aalborg Universitetshospital, Lungekræft
- MD, PhD Katherina Farr, Aarhus Universitetshospital, Lungekræft
- PhD Jesper Frank Christensen, Rigshospitalet, Tyktarmskræft
- Læge, PhD-stud. Sebastian Werngreen Nielsen, Sjællands Universitetshospital, Kemoterapi og nerveskader
- Ekstern lektor, PhD Mirna Perez-Moreno, Københavns Universitet, Hudkræft
Følgende forskere har desuden fået støtte til deres projekter fra NEYE-Fondens donationspulje på 5,6 millioner kroner i oktober 2019:
- PhD-stud. Walther Traberg-Christensen, University of Cambridge, Metastaser
- PhD-stud. Magnus Borup Bloch, Københavns Universitet, Hjernekræft
- PhD Vibe Henriette Skov, Sjællands Universitetshospital, Blodkræft
- Overlæge Henrik Hjalgrim, Statens Serum Institut, Blodkræft
- Ass. Professor, MSc, PhD Lene Niemann Nejsum, Aarhus Universitet, Brystkræft
- Reservelæge, PhD-stud. Louise Faaborg, Vejle Sygehus, Æggestokkræft
- Post-doc, PhD Sebastian Gnosa, Københavns Universitet, Strålebehandling
- MSc Astrid Sissel Jørgensen, Københavns Universitet, Immunterapi
- Lektor Iben Bache, Rigshospitalet, Cancer and Developmental Disorders
- PhD-stud. Emma K.B. Laursen, Aarhus Universitet, Prostatakræft
- MSc, PhD Anne Jørgensen, Rigshospitalet, Testikelkræft
- Ida Skovgaard Christiansen, Roskilde Sygehus, Lungekræft