Oktober 2019: 5,6 millioner kroner
Traditionen tro uddeler NEYE-Fonden donationsmidler i forbindelse med NEYE kædens fødselsdag. I år deler fonden 5,6 mio. kr. ud på flere mindre donationer, der betyder, at flere forskningsområder og dermed forskere får glæde af overskuddet. Blandt de 21 forskere, der i år modtager en donation, er MD. PhD. Katherina Farr fra Aarhus Universitet, der modtager 300.000 kroner til at udvikle en metode, der skal forbedre effekten af strålebehandling for mennesker ramt af lungekræft.